Omsorgspligt og magtanvendelse
Servicelovens § 82 vedr. omsorgspligt og § 124-137 vedr. magtanvendelse.
Servicelovens § 82 pligten til at undgå omsorgssvigt og § 124-137 bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten udgør den mest
restriktive del af serviceloven, idet denne lovgivning ved sin udmøntning i praksis bryder med grundlovens princip om, at der ikke må foretages indgreb i den personlige frihed.
Lovgivningen om magtanvendelse er derfor målrettet mod at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige og der er meget skrappe krav til sagsbehandling og dokumentation på området.
Da lovgivningen samtidig ved sin udmøntning i praksis rammer de svageste og mest hjælpeløse borgere, nemlig de, der ikke selv er i stand til at tage stilling til deres egen situation og dermed afgive relevant samtykke, stiller det store krav til faglighed og etik i både sagsbehandlingen og i sagsbeskrivelsen.
Socialkonsulenterne kan indgå som sagsbehandlende og/eller -beskrivende instans i sager om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten både i en rådgivende og vejledende funktion i forhold til at omsætte lovgivningen i praksis, herunder afklaring af samtykke og afsøgning af muligheder for at undgå magtanvendelse.
Socialkonsulenterne besidder den nødvendige ekspertise på feltet og kan ved at indgå som sagsbehandlende instans i disse sager sikre:
- varetagelse af den svage borgers interesser
at lovgivningen og dens intentioner overholdes
objektivitet i sagsbehandlingen
systematik i sagsgangen
- omhyggelig og præcis sagsbeskrivelse
et højt etisk niveau
effektiv sagsgang
evt. ansøgning om værgemål
Mennesket i centrum
|